Cmyk, RGB eller Pantone – hvad er forskellen?

Farvedefinition er en helt verden for sig. Når du ser et farvefotografi vil det ofte bestå af tusinder af forskellige farver. Dem har man dog ikke mulighed for, hverken at trykke i tusinder af farver eller vise på en skærm i så stort et farvespektrum. Derfor har man udvalgt nogle grundfarver, som sammen kan genskabe dette farverum. På skærmen kalder man grundfarverne RGB og på tryk kalder man farverne CMYK eller Pantone. Men for at vælge om du skal bruge CMYK, RGB eller Pantone, er der noget grundlæggende du skal vide:

Cmyk pantone eller rgb

CMYK – de trykte farver

CMYK er de farver som din printer eller trykkeriet oftest trykker med. CMYK står for Cyan (blå), Magenta (Rød), Yellow (gul) og Key color (sort).

CMYK defineres som en blanding af de forskellige farver. En CMYK-kode kan derfor se således ud: C=90, M=10, Y=0, K=10. Tallene viser hvor mange procent af den enkelte farve der skal være i blandingen. En CMYK-farve vil dog ikke altid se helt ens ud fra tryk til tryk, da farven varierer alt efter trykmetode, papirtype, lyset tryksagen ses i osv. En tryksag der leveres i RGB vil altid blive defineret om til CMYK inden tryk.

CMYK RGB eller Pantone

RGB farver

RGB farver (rød, grøn, blå) er de såkaldte skærm-farver. Det er dem du ser på din skærm – og dermed dem du skal definere når du skal vælge farve til f.eks dit website. Er RGB farve er ikke altid 100% ens på alle skærme. Ofte vil der være en farvevariation, da skærme kan være indstillet meget forskelligt. Når man skal definere en RGB-farve, skruer man op eller ned for de enkelte farver. Skalaen går fra 0-255. Man kan f.eks definere en RGB-værdi som R=255, G=50, B=0)

En RGB-farve kan ikke printes direkte. En printer eller trykmaskine vil altid omdefinere en RGB farve til CMYK. Dette vil en grafiker eller trykker dog tage sig af.

CMYK RGB eller Pantone

Pantone-farver

Pantone-farver eller det såkaldte PMS-farvesystem er et system der bruges, nå man ønsker at en farve skal se ud på en helt bestemt måde – uden variationer. Pantone-farver består af 9 forskellige fysiske farver, som blandes efter et nummereringssystem. Den valgte farve kan man vælge via en Pantone-vifte hvori alle farverne er trykt, og hvor koden er angivet. Vælger man en Pantone-farve er man oftest sikker på at farven rammer præcis den tone man ønsker. Det er ofte dog en lidt dyrere løsning end alm. CMYK-tryk.

Er du i tvivl om, hvilke farver du skal vælge kan du altid skrive til mig. Jeg kan også hjælpe dig med at konvertere RGB til CMYK.