Design af brochurer - der skiller sig ud

Skal du præsentere et nyt produkt? Eller skal din virksomhed profileres på f.eks en messe? Brochurer kan have mange funktioner og uendelige muligheder. Hvad enten det drejer sig om at skabe mersalg, skabe større loyalitet blandt eksisterende kunder eller om at udbrede kendskabet til din virksomhed. Når jeg designer din brochure tager jeg altid udgangspunkt i dem jeg kommunikerer med: din målgruppe. Hvilke interesser har de? Hvilken situation befinder de sig i, når du kommunikerer med dem? Kendskabet til målgruppen er med til at definere, hvilke virkemidler der skal tages i brug. 

Hvordan designes en effektiv brochure?

Der er mange virkemidler man kan tage i brug når en brochure skal være interessant og relevant. Jeg har fokus på at levere klare, enkle visuelle budskaber med et stærkt skriftsprog. Ud fra den definerede målgruppe tager jeg et valg omkring, hvilken billedstil der skal bruges i din brochure. Jeg tager også stilling til, hvilke skrifttyper der skal bruges. Valg af skrifttyper afhænger af budskabet og det udtryk der ønskes.  Måske har du allerede defineret nogle skrifter ud fra en eksisterende designmanual. I så fald vil jeg selvfølgelig benytte mig af dem. Jeg samler derefter billeder, skrifter og evt. grafiske elementer til en flot og udtryksfuld brochure. 

 

Digitale muligheder

Ønsker du at give dine kunder eller potentielle kunder mulighed for at se din brochure online? Din brochure kan designes som en PDF der integreres på f.eks din hjemmeside. I din digitale brochure har du mulighed for at lave animationer, integrere videoer o.s.v. Dette giver læseren en mere intens og levende oplevelse. 

Klik på billedet for at se et eksempel.

brochurer

 

Eksempler

Tips og tricks

boston modellen

Ved du hvilke produkter du skal markedsføre?

[…læs mere…]

USP

Hvor adskiller dit produkt sig fra konkurrenternes og hvordan fortæller du dine kunder om det?

[…læs mere…]